Om Radsted kirke Radsted kirke ses viden om på grund af sit høje, kobberklædte spir. Kirkens anselige størrelse og den smukke kapelbygning i nordsiden vidner om dens nære tilknytning gennem århundreder til Krenkerup Gods, ca. 1 km mod syd.
En gammel tradition vil vide, at Radsted kirke sammen med Nysted og Kippinge kirker (der har lignende spir) blev opført af samme bygmester. Det fortælles også, at spiret var skævt, fordi dets bygherre, Elisabeth Rosenspar, havde en skæv skulder. Endelig siges det fra gammel tid, at helvede befinder sig 7 mil under kirken.
Kirkens ældste dele er opført af tegl i senromansk stil omkring 1200. Det er den vestlige, indvendig smalleste del af skibet. I begyndelsen af 1300-tallet er det oprindelige kor revet ned og erstattet af en gotisk østforlængelse. Tårnet er opført omkring 1400 og var ikke så højt som det nuværende. Det har formentlig været afsluttet med et pyramidetag.
I 1529 overdrog Frederik I patronatsretten til rigshovmester Mogens Gøye til Krenkerup. Kirken indgik siden med godset i grevskabet Hardenberg-Reventlow, hvorunder den hørte indtil 1973, hvor den overgik til selveje.
I 1616 lod Elisabeth Rosenspar nordkapellet opføre, og i 1621 lod hun våbenhuset mod syd bygge til. Palle Rosenkrantz lod senere sætte en bygningstavle til minde herom. Samtidig blev tårnet forhøjet med et stokværk og forsynet med det høje lanternespir. Den samlede højde af tårn og spir er 56,5 m.
Kirken stod kalket lyserød med hvide detailler mellem 1845 og 1942. I 1868-70 gennemgik kirken en omfattende restaurering, som tilpassede de øvrige bygningsdele til gravkapellets renæssancestil.
Indvendig kom der nyt stoleværk - og altertavle og prædikestol fra 1610 blev gennemgribende restaureret. Kirkens hvælv blev glatpudset, hvorved kalkmalerier fra 1500-tallet desværre gik tabt. Alterbilledet er "Kristus i Emmaus" af Anton Dorph.
Døbefonten af kalksten fra 1300-tallet er et gotlandsk arbejde af bægerbladstypen.
Kirken rummer en del interessante og smukke gravminder. I tårnrummet findes to smukke gravsten af gotlandsk kalksten, den ene for Albrecht Gøye og hustru Anne Rosenkrantz, den anden for deres søn Otto, der blev dræbt 1566 under den nordiske syvårskrig. I tårnrummet hænger endvidere en mindetavle for unge mænd fra sognet, der mistede livet i de slesvigske krige 1848-50 og 1864. I det rosenkrantzske kapel findes et epitafium fra 1628, som Palle Rosenkrantz opsatte over sig selv og sine to første hustruer, Helvig Rantzow og Elisabeth Rosenspar samt over Axel Brahe, der indtil sin død 1616 havde været gift med Elisabeth Rosenspar. To små børn er også nævnt, Peter Brahe og Frantz Rosenkrantz. Ved nordvæggen et epitafium fra 1660 over Palle Rosenkrantz og hans tredje hustru Elisabeth Lunge samt deres søn Jørgen. I topfeltet et godt maleri af personerne (olie på kobber).
Kirken fik i 1997 et nyt orgel fra orgelbyggeriet Bruno Christensen og Sønner, Tinglev. Orglet er på 12 stemmer med 2 manualer og pedal.