Kirkens historie
Når man kører gennem Skiften (de lave enge, der forbinder Reersø og Sjælland) og skal til Reersø, er Reersø kirke det første, man ser, idet den ligger på en bakketop i Reersø by. På kirkegården er der den smukkeste udsigt ud over Vejlen mod fastlandet.
Kirken blev først bygget i begyndelsen af dette århundrede, og er derfor bygget i en mere moderne stil end de gamle middelalderkirker.
Før kirken.
Der har ikke altid været det bedste forhold til præst og kirke i Kirke Helsinge. I 1710 blev der f.eks. ført retssager om betaling af stolestader til Kirke Helsinge. Ved slutningen af sidste århundrede opstod derfor tanken, om ikke Reersø selv kunne få en kirke.
Før denne tid måtte Reersøs beboere nemlig gå eller køre til Kirke Helsinge for at komme i kirke. Det kunne volde besvær, især om vinteren med de befordringsmidler, der fandtes dengang. Det kunne endda være forbundet med fare, når de skulle have døbt småbørn. Det fortælles, at de havde en skindpose at have dem i, når det var koldt. Når der skulle være begravelse, og reersøerne kørte til Kirke Helsinge med afdøde, blev der gjort holdt på Dalby bakke for at sige et sidste farvel til Reersø. På Dalby bakke blev følget trakteret med en snaps, inden de tog det sidste stykke vej til kirken. Begravelsesmiddagen bagefter bestod altid af klipfisk og risengrød, og vel hvad dertil hører.
Tanken om en kirke på Reersø.
11.januar 1893 sammenkaldte pastor Heiberg til møde i skolen, hvor man første gang omtalte muligheden for en kirke og fandt ud af, hvem der ønskede en sådan. Den 8.- 10.februar gik gdr. Hans Geert og lærer Gravlund Nielsen rundt med en liste. Af 72 hjem underskrev 64. (5 ville ikke og 3 var lovlig undskyldt). Den 9.marts fremlagde pastor Heiberg en ansøgning til ministeriet om byggeriet. På mødet lovede beboerne også at give 2.000,- kr., når staten ville give 10.000.- kr. til bygning af kirken. To mand gik så rundt og tegnede de beløb, som folk ville give. Ungdommen skulle også give noget, så 3 karle blev sendt rundt til de andre unge mennesker. Det blev i alt til 1.960,- kr., så målet var næsten nået. Alligevel blev der ikke bygget nogen kirke i denne omgang. I stedet byggedes et missionshus i 1893 (nu Reersøhuset).
Næste fase.
Nu hviler kirkesagen i nogle år for atter at blive taget op for alvor. Den 16.januar 1898 var der møde i skolen, hvor de igen tog tanken op ”om et spir, som kan ses ude i bæltet”. (Fiskerne har altid haft mærker på land såsom kirker, træer, skorstene, møller m.m., som de tog retning efter for ikke at sejle ind, hvor der var grunde og store sten, så redskaberne blev ødelagt. Nu er der hverken fiskere eller store sten!
1899.
Den 5.december 1898 skulle der igen være møde, men præsten blev forhindret pga højvandet, så mødet blev udsat. Ved særlige vindforhold bliver vejen til Reersø nemlig helt oversvømmet af ha-vet. Kort efter blev der så møde, hvor det blev besluttet at henvende sig til kredsens folketingsmed-lem for at få ham til at virke for sagen. Kirkeudvalget på Reersø så nu på pladser, hvor kirken kunne bygges, og der blev foreslået 5 pladser. Ved et møde, hvor 54 var tilstede, bestemte man så at købe en plads af kromand J.Hansen til kirken og Jens Mortensens toft til kirkegård for tilsammen 1.000,- kr. Ministeriet forlangte også jord til en bolig til en kapellan, hvis der engang skulle blive tale om en kapellan på Reersø.
Forberedelse til byggeri.
Den 18.september 1901 kom professor Koch til Reersø som arkitekt efter anbefaling af pastor Hei-berg. Han så på pladsen, hvor man ønskede, at kirken skulle ligge, hvorefter han skulle lave en teg-ning. Tegningen kom til december. Den blev forevist tømrer A.P. Hansen, Kirke Helsinge, som menes at blive bygmester. Han lavede et overslag, der lød på 9.993,- kr. Ministeriet forlangte også at få en tegning og omrids af kirkegården, hvorefter der blev sendt bud efter en landmåler, som så lavede en tegning til kirkegård. Den 9.november 1901 kom der brev fra folketingsmanden, at sagen først kom på finansloven det følgende år.
1902.
Professor Koch døde først i dette år. Han blev erstattet af arkitekt Søren Lemcke, København, efter anbefaling af Kochs familie. Kochs enke fik 350,- kr. for hans arbejde. Allerede ved det første møde i 1893 havde Reersøs beboere tilbudt at gøre arbejdet med kørsel af mursten fra Gørlev og jordarbejdet. Derfor blev de nu delt i 4 hold, så det var lettere at fordele arbejdet. Den 10.juli begyndtes på jordarbejdet.
Den 3.august blev grundstenen lagt. Provst Dahlerup, pastor Heiberg og gdr. Hans Geert murede de 3 første sten i navnet Fader og Søn og Helligånd. Der blev også lagt en blyæske i et muret rum un-der indgangsdøren med mønter og en skrivelse samt navne (på hvem vides ikke).
Da kirken nu skulle være så billig som mulig, blev der hentet grus ved stranden til at mure med, men det var murerne ikke tilfredse med, så der blev holdt møde med udvalget. De blev enige om at skrive efter arkitekten, så han kunne afgøre sagen. Han kom og dømte ¾ strandgrus og ¼ ban-kegrus. Den 5.oktober skulle kransen have været rejst, men pga regn blev det først den 6. Kransen blev bundet af 5 piger fra Reersø, og blomsterne var fra skolens have. Den 18.oktober hejstes den 180 kg tunge klokke. Første gang, den ringede, var juleaften 1903.
Kirken udvendig.
Bygningen består af en femkantet apsis og et skib med et tagrytterlignende tårn over vestenden. Der nedenunder er våbenhuset. Materialet er mursten, der over en grund af tilhuggede kampesten, står hvidtet og hængt med røde vingetegl. Klokketårnet, hvis øvre del er en rødmalet tømmerkonstrukti-on med fladbuende åbning, krones dog af skiferdækket pyramidetårn, hvor klokken hænger. På klokkens hals er graveret ”Alting er rede. Kommer til bryllup.” ”De Smithske Jernstøberier og Maskinverksteder i Aalborg giorde mig Aar 1903 for Reersø Kirke”. I 1972 blev der installeret ringning, så vi stadig kan få ringet op og ned tillige med solen.
Det indre.
Det indre dækkes af murende hvælv, som er femkantet i apsis og tøndeformet i skib og våbenhus. Skibets vægge opdeles tilsvarende af rundbuede vinduesnicher, hvor der er 2 blyindfattede vinduer i hvert hvælv. I korets vinduer er glasmalerier, der forestiller korslammet flankeret af de 4 evangeli-ster. Disse vinduer blev ikke sat i ved kirkens bygning, men i 1920 skænket af manufakturhandler Fraas i Gørlev, som havde sommerbolig på Reersø.
Alter.
På det oprindelige alterbord, en snedkret kasse med fyldning, er der i 1981 opstillet en ny altertavle, en bronzerelief af billedhuggeren Erik Warming. Billedet forestiller Peters fiskedræt. Forneden står der ”Kast jeres garn ud”. Den tidligere altertavle var et kors i træ med 2 ca. 20 cm høje tårne i hver side, hvor der i midten stod ”Jeg er Vejen, Sandheden og Livet”.
Altersølv.
Kalken fra 1713 har oprindelig tilhørt et af flådens skibe, og blev ved kirkens indvielse overdraget ad Kultusministeriet (som det hed dengang) til Reersø kirke. Historien ved denne Kalk er følgende: I 1807 blev den danske flåde taget af englænderne, men inden de sejlede afsted med skibene, blev der kaldt en dansk officer ombord. Her forlangte man, at han skulle modtage og kvit-tere for en del sølvtøj der iblandt 19 sæt Kalke og Diske. Disse er så siden blevet delt ud til kirker her i landet og på Grønland, som ikke selv havde midler til at købe altersølv.
Fonten.
Den nyromanske Font fra kirkens bygning er af grå kalksten med tovsnoning omkring ran-den. Dåbsfadet er af messing, tværmål 44 cm. I bunden er der et indvielseskors, og på fadets kant er der fæstnet et skjold af sølv, hvorpå man kan læse:”…..og skænket til Reersø Kirke af Cilius Peter-sen, Blikkenslager, Kirke Helsinge, 1904”. (Det var også ham, der satte vejrfløjen op).
Prædikestolen ved skibets sydvæg er på 5 fag med glatte, rundbuede fyldninger.
Stoleraderne har glatte gavle med udsavede, hjerteformede afslutninger, der er kronet af spir (til lys og blomster), blåmalede med grå kantstriber.
Indenfor i våbenhuset, er der to messingbøsser, som er anbragt på hver sin side af indgangsdøren. Den til venstre bruges ved indsamling ifm gudstjenester og den til højre er til turister og andre be-søgende i kirken.
Orglet er af standardtype, der er bygget i Norge af Vestra Orgel og Pianofabrik, Haramsøy-Ålesund. Det har seks stemmer, et manual og pedal. Dette orgel erstattede 1974 et harmonium, der var skænket af Kirsten Kristiansen.
På skibets vestvæg er ophængt en forsølvet egeløvskrans med graveret skriveskrift ”Til Pastor H.O. Frimodt Møllers Baare *5.10.1871-1934”. ”Med tak fra Menighedsrådsmedlemmerne i Kirke Helsinge, Drøsselbjerg og Reersø”. Frimodt-Møllers gravsted findes på kirkegården.
Endvidere er der på den sydlige væg ophængt billeder af de præster, der har virket ved kirken.
Kirkeskibet
Skænket af købmand Jens Petersen, tidl. medlem af kirkekomiteen
Alterkalk og disk til oblater
Bevilliget af ministeriet – og er lavet i hhv. 1713 og 1716. Historien ved denne kalk er følgende: I 1807 blev den danske flåde taget af englænderne. Men inden de sejlede af sted med skibene blev der kaldt en dansk officer ombord. Her forlangte man, at han skulle modtage og kvittere for en del sølvtøj der i blandt 19 sæt kalke og diske. Disse er så siden blevet delt ud til kirker, som ikke selv havde råd til at købe altersølv.
Lysekronen
Skænket af gårdejerske Trine Pedersen
Dåbsfadet
Lavet og skænket af blikkenslagermester Cilius Petersen, Kirke Helsinge, som tak for blikkenslagerarbejdet på kirken
Altertavlen
Ny altertavle i 1981 af billedhuggeren Erik Warming, Dalby Hals forestillende ”Peters Fiskedræt” med teksten ”Kast jeres garn”. Den tidligere alterprydelse var et kort i træ med 2 ca. 20 cm høje tårne ved hver side, hvor der i midten stod: ”Jeg er Vejen, Sandheden og Livet”.
Kirkeklokken
På 360 pund støbt på de Schmidtske Jernstøberier i Ålborg og opsat i oktober 1903. Ringede første gang juleaften 1903.
Sølvkrans
Til pastor Frimodt-Møller’s båre med tak fra menighedsrådsmedlemmerne i Kirke-Helsinge, Drøsselbjerg og Reersø.
Glasmosaik
I 1920 får kirken foræret de 5 flotte glasmosaikvinduer i kirkens apsis af manufakturhandler Fraas og hustru.
Forestillende Jesus = lammet i midten med flaget, flankeret af de 4 evangelister.
Orgel
Bygget i Norge af Vestra Orgel og pianofabrik, Haramsøy-Ålesund. Det har seks stemmer, et manual og pedal. Dette orgel erstattede i 1974 et harmonium, der var skænket af Kirsten Kristiansen.